top of page
foto stressfri sommer.jpg

Stressfri sommer

Stressfri sommer er en fleksibel løsning til dig, der har brug for lidt ryghold før, under og efter sommerferien.

Sommeren kan være særlig svær ift. stress, selvom man måske umiddelbart skulle tro det modsatte. At kigge hen imod en ferie er jo, som oftest, dejligt, men både op til, under og efter en ferie kan der opstå uorden i tankerækkerne, alene fordi vi mister rutinerne og kigger frem mod noget mere uforudsigeligt ... det kan være utrolig befriende at undgå. 

Kan jeg få hjælp i sommerferien?

Ja, det kan du ... du kan snuppe dette mini-release og få en fleksibel adgang til mig, online via GoogleMeet eller mere anonymt over telefonen, som du foretrækker det ift. din situation. 

Tanken er, at du skal kunne gøre sommeren til præcis, hvad du ønsker af den - uden dårlig samvittighed, bekymringer og tankerækker, der springer rundt og er forstyrrende for dit gode humør og helbred. 

"Stressfri sommer" er ikke en mirakelkur, der kan hjælpe dig fri af stress, hvis du er stressramt, men den kan støtte og styrke dig, som mærker uro, som har svært ved at få planlagt og forventningsafstemt og som ofte før har mærket, at noget fylder alt for meget hen over sommeren.

Er der en struktur for forløbet?

​Der er en overordnet tanke á la før, under og efter tema, men der er gjort klar til at tune ind på dig, dine ønsker og behov samt dit forbehold ift. tid (det kunne jo være, du var omringet af børn og anden familie og til tider er lidt begrænset ift. at snakke).

Jeg forestiller mig, at det er væsentligt at :

  1. Du får gjort dig klar til en stressfri sommer, FØR du går på ferie … så du rent faktisk kan holde ferie. 

  2. Du får en brugbar plan for hvordan du kan slippe hverdagen, nyde din ferie og genskabe din energi uden dårlig samvittighed, bekymringer og tanker på den hverdag, der venter igen.

  3. Hvad er vigtigst, når du er tilbage fra ferie? Hvilke energier vil du gerne beholde, også i en travl hverdag? Hvordan vil du sikre, at du ikke er flad igen efter en måned? 

 

Det skal dog ikke ligge, som en ramme og stramme, men som en inspuiration. 

Stressfri sommer

Sommeren er den lyseste, varmeste og mest aktive tid på året.

 

Vi tanker op, hen over sommeren, mærker frihedens vingesus, er sociale, finder på oplevelser osv.

 

Sørg for at få mest muligt ud af din sommer ... jeg hjælper dig gerne på vej, som du bedst ønsker det. 

foto stressfri sommer.jpg

Hvordan kan mit forløb se ud?

Du har i alt 3 fulde timer at gøre godt med. Det vil normalt koste dig kr. 2.925,- inkl. moms, men hvis du følger med på mit nyhedsbrev, ville jeg egentlig gerne gøre tilbuddet lidt mere lækkert for dig (Der skulle jo også gerne være budget til isvafler og rosé) ... der er bare lige dét, at teknikken driller. Derfor send mig en mail, med teksten "Rabatkode, tak" så skal jeg på helt lavpraktisk vis hjælpe dig videre.

Dit forløb kunne evt. se sådan her ud:

 

  • Første samtale af fx. en times varighed, bruger du måske på at få styr på din nuværende situation, på dig selv, din krop, dit sind, din adfærd ... hvad driller dig særligt for tiden? 

  • Anden samtale bruger du måske 45 minutter på at iscenesætte dit sommer-set-up, så du undgår uro og forstyrrelser i ferien. 

  • Tredje samtale ønsker du kort og præcist at skabe en god plan på bare en halv time, netop for at du kan få mest muligt ud af din ferie. 

  • Fjerde samtale lander dig tilbage i din hverdag med en bæredygtig strategi med endnu en 45 minutters snak, så du undgår at gå og tælle dagene til næste ferie.

 

Du må også holde 5 samtaler, 4 eller blot to, vi skal bare ramme dine 3 timer samlet set.

 

Det er da fleksibelt, ikk'?

bottom of page